Profil
Tegn3D hjælper private og virksomheder med tegneopgaver. Fordelen ved at vælge Tegn3D som din højre hånd er, at du som kunde ikke skal tænke på dyre tegneprogrammer, stor maskinpark, og ikke mindst en medarbejder, som kan udføre opgaven.
Tegn3D kan tilbyde:
- 2D- og 3D-tegninger
- Produktionstegninger
- Rentegning af håndtegnede skitser til CAD format
- Hjælp til opmåling og konstruktion
- Produkt visualisering
- Animationer
- Fotorealistiske billeder
- Stress analyse
- Dynamisk simulation
- Rettelser af eksisterende part og sketch dokumenter
- Forskellige CAD formateringer
- Innovative ideer til konstruktionen
Vi har bl.a. været med til at fremstille nav og rammer til verdens største vindmøller. Har også lavet specielle opgaver til offshore-subsead produktion samt specielle borerør og tools til forskellige borerig’s. Har de sidste mange år arbejdet med Cad/Cam systemer, hvor man først tegner emnet på PC for derefter at konvertere det til CNC maskine, hvor emnet bliver bearbejdet. Tegn3D har taget rigtig mange 2D/3D CAD kurser, for heletiden og være opdateret.
Tegn3D har en bred vifte af kunder, derfor kan vi hurtig sætte os ind i de fleste opgaver og endda komme med gode ideer til konstruktionen af emnet.
Timeprisen er pt.kr. 390,00 ex.moms
Vi giver gerne en fast pris, hvis det er muligt.
Alle opgaver bliver behandlet fortroligt.

Fælg
ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
1. Nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på enhver aftale mellem kunden og Tegn3D, medmindre andet er skriftligt aftalt.
2. Mangler: Køber af Tegn3D’s ydelser skal inden for en frist på 7 dage efter første levering af en ydelse meddele Tegn3D indsigelser om fejl og mangler ved produktet. Ved udbedring af fejl og mangler meddelt Tegn3D efter udløb af 7 dages fristen, beregnes honorar på timebasis på baggrund af de til enhver tid gældende satser.
Tegn3D er berettiget til uden kundens samtykke at lade opgaven udføre ved brug af underleverandører.
3. Betalingsbetingelser. Betaling 15 dage netto fra fakturadato. Ved aftale om ydelser, som ikke fremgår af ordrebekræftelse (tillægsydelser), beregner Tegn3D honorar på timebasis på baggrund af de til enhver tid gældende satser.
Efter forfaldsdato forrentes det skyldige vederlag med 2 % pr. påbegyndt måned. Ved udsendelse af rykker beregner Tegn3D kr. 100,00 pr. rykker. Efter 3. rykker vil fordringen blive overgivet til retslig inkasso. Omkostninger herved pålægges kunden.
4. Ophavsret o. lign. Tegn3D bevarer samtlige rettigheder til egne procesmodeller, komponenter og øvrige værktøjer tilhørende Tegn3D, som Tegn3D måtte anvende til opfyldelse af aftalen.
5. Ansvarsbegrænsning og ansvarsfraskrivelse. Risikoens overgang. Tegn3D fraskriver sig ethvert ansvar for skade opstået direkte eller indirekte ved kundens eller tredjemands benyttelse af den leverede ydelse. Tegn3D indestår ikke kunden eller tredjemand for lovligheden eller lødigheden af det af kunden bestilte produkt, og Tegn3D kan ikke gøres ansvarlig for krænkelser i den forbindelse.
6. Back up og viruskontrol. Tegn3D forpligter sig til under opfyldelse af aftalen at foretage back up af produktet i rimeligt omfang. Tegn3D vil tillige udfolde rimelige bestræbelser på, at beskytte produktet mod virus. Disse forpligtelser er gældende indtil risikoens overgang.
7. Force majeure. Tegn3D’s forpligtelse til opfyldelse af aftalen med kunden bortfalder, idet omfang opfyldelse hindres af sådanne ekstraordinære omstændigheder, som Tegn3D ikke er herre over, og som Tegn3D ikke ved aftalens indgåelse med rimelighed kunne eller burde have forudset og ej heller burde have undgået eller overvundet. Dette gælder blandt andet naturkatastrofer, krig, strejke, lockout, sabotage, brand, vandskade, eksplosion mv. Møder en underleverandør en sådan opfyldelseshindring, fritages Tegn3D tillige for forpligtelse til opfyldelse.
8. Lovvalg og værneting. Enhver tvist vedrørende opfyldelse af aftalen mellem kunden og Tegn3D skal afgøres efter dansk lovgivning. Kunden og Tegn3D har aftalt, at rette værneting for en retssag vedrørende denne aftale er Retten i Esbjerg.








